BØRSEN
VIRKSOMHEDER TVINGES TIL AT AFVISE MASSER AF ORDRER
Ny undersøgelse afslører, at hver tiende virksomhed afviser ordrer, fordi de mangler arbejdskraft. Minister er alvorligt bange for, at dansk erhvervsliv rammer muren hårdt inden for det næste år. (Forside, side 20-21)
SIMPLE FEAST FÅR 78 MIO TIL GRØN STORSATSNING
Simple Feast, der leverer grønne måltidskasser, får stort millionrygstød af en gruppe venturefonde. Flere konkurrenter på markedet oplever massiv vækst. (Side 6-7)
NETCOMPANY-CHEF ER STOLT TRODS STORT AKTIEDYK
It-virksomheden Netcompany leverede tirsdag et stærkt regnskab. Aktionærerne var dog ikke tilfredse og sendte kursen kraftigt ned. (Side 8)
MÆRSK TESTER NY FRAGTRUTE MED ENORME BESPARELSER
Isen smelter og åbner mulighed for at tage hurtigruten mellem øst og vest. Mærsk tester den nye rute nord om Rusland, der kan have 40 pct. kortere rejsetid. (Side 9)
VALUTAMODVIND GØR ONDT PÅ BRDR. HARTMANN
Brdr. Hartmann havde pæn fremgang i både salget, driften og overskuddet i andet kvartal, selv om valutamodvind har kostet dyrt i de rapporterede tal. (Side 9)
JYSKE BANK SKRUER PRISER OP PÅ BOLIGLÅN: FESTEN KAN EBBE UD
Jyske Bank-topchef Anders Dam spår, at boligfesten er ved at ebbe ud. Kunder bør afdrage på deres lån, og derfor hæves prisen for nye kunder. (Side 10)
MEGAFARM STYRER MOD BØRSEN TRODS TØRKETAB
Tørken koster toplinje og kapper stor luns af bundlinjen i Goodvalley, der er ejet af danske landmænd. Planen om børsnotering af selskabet, der laver langt over 1 mio. grise i Polen, Ukraine og Rusland, i år fastholdes. (Side 12)
HISTORISK CHANCE FOR MT HØJGAARD
MT Højgaards problemer er så store, at Monberg & Thorsens ejere er blevet tvunget til at acceptere fusion med Højgaard Holding. Aktionærerne i MT Højgaard har ikke haft den fornødne handlekraft på grund af de regler, der sikrede mindretalsaktionærernes rettigheder. (Side 16)
BERLINGSKE BUSINESS
PENSIONSSELSKAB SIGER NEJ TIL FLERE MÆND I B&O'S TOP
Bang & Olufsen skal vælge et nyt medlem til bestyrelsen, og der er opstillet en mand til posten. Men pensionsselskabet MP Pension har som aktionær sat sig på bagbenene og vil stemme nej. Selskabet mener, at tiden er inde til at indføre kvoter for at få flere kvinder ind i bestyrelserne, når frivillighed ikke har givet pote. (Forside, side 12-13)
JYSKE BANK ÆNDRER PRISERNE - BOLIGMARKEDET I KØBENHAVN HAR TOPPET
Jyske Bank vil ifølge topchef Anders Dam gerne give kunderne ”et lille skub i den rigtige retning”, fordi banken forventer, at boligpriserne i København og Aarhus har toppet. Derfor gør banken det dyrere at få afdragsfrihed og billigere at afdrage. (Side 4)
INVESTORER BREMSER NETCOMPANYS HIMMELFLUGT
Trods pæne vækstrater fik Netcompanys aktie stryg på børsen i går. Analytiker kalder det forventeligt, mens topchef glæder sig over resultatet. (Side 8)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANSKE LANDMÆND FÅR STØRSTE UNDERSKUD SIDEN FINANSKRISEN
Nye beregninger fra landbrugets egne økonomer viser, at erhvervet i år får det største underskud siden finanskrisen: 7,5 mia. kr. (Forside, side 6-7)
INVESTORER PRESSER BRYGGERIKONGE
Efter at have været vidne til en styrtdykkende aktiekurs kræver investorer afklaring og opfordrer til ændringer i det ejerledede Harboes Bryggeri. (Side 4)
NETCOMPANY ER STADIG EN SUCCESHISTORIE.
It-selskabet Netcompany fortsætter sin imponerende vækst, og tempoet bliver nu sat op i Norge og Storbritannien. Alligevel var der klø til aktiekursen. (Side 8)
JYSKE BANK SVØMMER I PENGE OG NEDSKRIVER PÅ TØRKERAMTE LANDMÆND
Jyske Bank har hævet prisen på en række boliglån, og ifølge bankens øverste chef skyldes det især det nye ejendomsskattesystem, der kommer til at ramme ejere af dyre lejligheder i byerne. (Side 11)
DANSKE BANK TÆLLER EKSISTERENDE KUNDER MED SOM NYE KUNDER
Danske Bank tæller eksisterende kunder med som nye kunder, når storbanken måler udviklingen i kundebestanden. Det vækker undren. (Side 12)
/ritzau/FINANS