Den 1. marts tiltræder Søren Brinck som ny administrerende direktør for Carlsberg Danmark, der er det danske datterselskab under bryggerikoncernen.
Søren Brinck afløser Joao Abecasis, der har fungeret som midlertidig chef for Carlsberg Danmark siden sommeren 2016. Joao Abecasis vender nu tilbage til sin hidtidige stilling som direktør for Carlsbergs mindre markeder i Vesteuropa.
Søren Brinck har været ansat i Carlsberg Gruppen siden 2005, og han overtog i januar 2015 stillingen som administrerende direktør i Carlsbergs norske selskab, Ringnes, da Jacek Pastuszka blev en del af Carlsbergs globale koncernledelse.
Carsten Hänel sad tidligere på posten i Danmark, men stoppede i sommeren 2016.
/ritzau/FINANS