Harboes Bryggeri har fået ny formand i form af Søren Stampe, som blev valgt ind i bestyrelsen på selskabets ordinære generalforsamling mandag.
Søren Stampe har mange års erfaring med revision og virksomhedsrådgivning og driver i dag egen rådgivningsvirksomhed med fokus på bestyrelsesrådgivning vedrørende strategiske og finansielle problemstillinger.
Søren Stampe afløser på formandsposten Mads O. Krage, som fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem.
På generalforsamlingen blev også Søren Malling valgt ind i bestyrelsen, hvorimod Thøger Thøgersen ikke genopstillede.
/ritzau/FINANS