Harboes Bryggeri kan se tilbage på et godt tredje kvartal, hvilket tidligere på ugen da også udløste en opjustering af bryggerikoncernens forventninger til hele året - forud for torsdagens periodemeddelelse for de tre måneder.
- Det blev et positivt tredje kvartal, som overgik forventningerne til både omsætning og indtjening. Resultatet er forbedret i forhold til sidste år, primært drevet af forbedret produktmiks, fortsat stabile energipriser samt fald i priserne på søfragt, siger selskabets finansdirektør i periodemeddelelsen.
Mandag opjusterede Harboes forventningerne til hele regnskabsåret til et EBITDA-resultat på 155-165 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 65-75 mio. kr.
De forventninger bliver gentaget i torsdagens periodemeddelelse. Før opjusteringen var forventningen et driftsresultat på 120-150 mio. kr. og et resultat før skat på 30-60 mio. kr.
I tredje kvartal øgede Harboes omsætningen med 6 pct. til 421 mio. kr., og driftsresultatet, EBITDA, steg 10,6 mio. kr. til 34,7 mio. kr.
Driftsmarginen blev forbedret til 8,2 pct. fra 6,1 pct. i samme periode sidste år, men selskabet understreger, at niveauet fortsat er lavere end selskabets finansielle målsætning. Målet er at få marginen op på 10 pct. i 2027/28.
Tabel for Harboes Bryggeris regnskab for tredje kvartal af 2023/24.
Mio. kr.
| Q3 2023/24 | Q3 2022/23
| FY 2022/23 |
Nettoomsætning
| 420,7
| 396
| 1621
|
EBITDA
| 34,7
| 24,1
| 85,1
|
EBIT
| 14,4
| 2,7
| -3,0
|
Resultat før skat
| 12,4
| 0,6
| -9,0
|
Nettoresultat
| 9,7
| 1,1
| -4,3
|
Harboes forventninger til 2023/24:
Mio. kr. | Ved Q3 2023/24 | Opjustering 11/3
| Før Q3 2023/24 |
EBITDA | 155-165
| 120-150
| 155-165
|
Resultat før skat | 65-75
| 30-60
| 65-75
|
.\\˙ MarketWire